fremstilling af ammoniak

Fremstilling af ammoniak
Fremstil ammoniak ud fra calciumhydroxid, Ca(OH)2 og ammoniumchlorid, NH4Cl.

I dette forsøg vil vi vise fremstillingen af ammoniak.

Bland en halv teskefuld Ca(OH)2 og NH4Cl i et reagensglas. Tilsæt 5 ml vand, og opvarm blandingen med en gasbrænder.

Da ammoniak er lettere end luft, stiger den til vejrs. Derfor kan du opsamle ammoniakken i et reagensglas ved at holde det med bunden i vejret over det opvarmede reagensglas.

Efter noget tid er der samlet nok ammoniak i reagensglasset, og så skal man sætte reagensglasset med mundingen ned i en petriskål med koldt vand. Når ammoniak-gassen kommer i forbindelse med koldt vand, trækker det sig sammen og danner et undertryk, der får vandet til at stige op i reagensglasset. Vandet i reagensglasset er nu højere end vandet i petriskålen.

Ved at undersøge med PH-papir, kan man påvise hvad PH-værdien er, og da PH-papiret bliver mørkeblåt er PH-værdien ca. 11.
Vores konklusion er at:
- Når det opløses i vand omdannes det til ammonium.
- Ammoniaks kemiske formel er NH3.
- Det trækker sig sammen når det er i forbindelse med koldt vand.

Neutralisation B

Neutralisation B
I dette forsøg vil vi undersøge, hvilket stof der dannes, når saltsyre og natriumhydroxid neutraliserer hinanden, og hvad det bliver til hvis vi koger det op.

Følg vores tidligere forsøg om neutralisation. Inddamp derefter blandingen i en porcelænsskålen på en bundsenbrænder. Tilbage har vi en salt, hvis kemiske formel er NaCl.

Neutralisation

I dette emne vil vi vise hvordan vi kan neutralisere saltsyre med natriumhydroxid.
- en syre består af syrebrint (H+) + syrerest- En base består af hydroxid-ioner (OH-)+ metal.
- Syre egenskaberne skyldes syrebrinten (H+)
- Base egenskaberne skyldes hydroxid-ionerne ( OH-)

Når vandige opløsninger af en syre og en base blandes, vil den sure syrebrint forbinde sig med de basiske hydroxidioner, hvorved der dannes vand: H+ + OH- à H2O
Vand er et neutralt stof (PH = 7) – syrebrinten og hydroxid-ionerne neutraliserer altså hinanden, så både syre og baseegenskaberne forsvinder.
Når en syre og en base reagerer med hinanden, dannes der, udover vand, et slat bestående af en positiv metal-ion og en negativ syrerest-ion.

- Brug rene glasvarer, plastiksprøjter og en ren porcelænsskål.
- Hæld ca. 10 ml. saltsyre og 5 dråber phenolphtalein i kolben. Fyld en af plasspørjterne med natriumhydroxid.
- Dryp langsomt natriumhydroxid ned i saltsyren, indtil der sker et farveskift. Bevæg ind i mellem kolben lidt, så indholdet bliver blandet. Hvis du kommer for meget natriumhydroxid i saltsyren, kan det være nødvendigt at dryppe lidt saltsyre i blandingen. Det går ud på hele tiden at dryppe en dråbe af hver ting skiftevis i kolben hele tiden, så den indholdet blot med én enkelt dråbe kan skifte farve til farve.

Vi har fundet ud af at hvis du blander lige store mængder af saltsyre og base, vil det altid blive til vand.

Påvisning af H+ ioner

Påvisning af H+- ioners vandring
Vi vil prøve at påvise H+ -ioners vandring ved at sætte en elektrisk strøm igennem.

Vi tager et stykke strimmel filtrerpapir, som vi fugter med saltvand. Midt på papiret tegner vi en lodret blyantstreg. Papiret anbringes på en glasplade. Med en pipette dryppede vi en dråbe saltsyre ved blyantstregen. Derefter lagde vi den anden glasplade ovenpå, og satte et krokodillenæb fast i hver ende af papirstrimlen, hvorefter vi tilsatte en jævnspænding på 24 volt.

Efter lidt tid ser vi en plet vandre i retningen mod pluspolen. Den vandrer fra plus til minus, da syre afgiver H+ ioner. – De vil til minus.

påvisning af H+ ioner

Påvisning af H+- ioners vandring
Vi vil prøve at påvise H+ -ioners vandring ved at sætte en elektrisk strøm igennem.

Vi tager et stykke strimmel filtrerpapir, som vi fugter med saltvand. Midt på papiret tegner vi en lodret blyantstreg. Papiret anbringes på en glasplade. Med en pipette dryppede vi en dråbe saltsyre ved blyantstregen. Derefter lagde vi den anden glasplade ovenpå, og satte et krokodillenæb fast i hver ende af papirstrimlen, hvorefter vi tilsatte en jævnspænding på 24 volt.

Efter lidt tid ser vi en plet vandre i retningen mod pluspolen. Den vandrer fra plus til minus, da syre afgiver H+ ioner. – De vil til minus.

Elektrolyse af saltsyre

Elektrolyse af saltsyre
I dette forsøg vil vi undersøge hvad der sker hvis vi sender strøm gennem en vandig opløsning af oxoniumioner (H3O+) og chlor-ioner (Cl-).

Vi starter med at hælde fortyndet saltsyre i et elektrolysekar, hvorefter vi putter to opløsningsfyldte reagensglas, som vi vender om i karet. En over hver pol. Vi tilslutter en jævnspænding, hvor vi kan se at der bobler noget op i glassene. Det er gasarter, der fortrænger opløsningen.

Når glassene er fulde tager vi det fra pluspolen af og holder for åbningen med en finger. Så går vi udenfor, hvor vi vifter en lille smule med glasset foran næsen og snuser gassen ind. Lige så let, for hvis man får for meget ind, kan man få det dårligt. Vi kan lugte noget, der minder om svømmehal. Gassen er grundstoffet chlor. (Cl2)

Ved glasset fra minuspolen sætter vi en tændstik ind over, hvor vi så kan høre et lille pift. Det, der var i dette glas, var gasarten hydrogen (brint, H2).

Der skete dette ved reaktionen:
Når en chlorion (Cl-) når pluspolen, afgives den overskydende elektron til pluspolen. Chlorionen bliver afladet. – Chloratomerne(Cl) slutter sig derefter sammen to og to til chlormolekyler(Cl2), der bobler op ved pluspolen som gasarten chlor.

Ved minuspolen fraspalter oxoniumionen(H30+) en proton (H+), der får en elektron fra minuspolen og bliver til et hydrogenatom (H). to hydrogenatomer slutter sig sammen til et hydrogenmolekyle (H2), og gassen hydrogen bobler op ved minuspolen.

Fremstilling af saltsyre(HCl)

Sophie Gladov & Brit Berge 9.a

I dette forsøg vil vi fremstille Hcl-gas ud af noget vandfrit natriumhydrogensulfat og natriumchlorid (kogsalt). Rapporten vil indeholde billeder og illustrationer af forsøgene.

Teori
Start med at finde et forklæde og nogle sikkerhedsbriller, da du kommer til at arbejde med syre. Find så et stykke filtrerpapir, noget natriumchlorid og en ske.
Kernebegreber:
NaHSo4 = vandfrit natriumhydrogensulfat
NaCl= Natriumchlorid (kogsalt)

Vi startede med at tage 4 teskefulde NaHSo4 op på et filtrerpapir. Blandede det med 2 teskefulde NaCl. (Vi tog det af to omgange, da det så er lettere at få det ned i reagensglasset!) Derefter hældede vi det op i et reagensglas, som vi havde sat fast på et stativ med holder. Så puttede vi proppen i reagensglasset og satte urinposen i hullet af proppen. Derefter varmede vi så reagensglasset op indtil urinposen var halvt fyldt op. Da posen var halvt fyldt, knækkede vi slangen, for at lukke urinposen. Derefter satte vi proppen fra mundingen på.

Nu har vi fundet ud af at det, der ligger i posen er HCl-gas.! Tilsætter vi så lidt vand får vi saltsyre (HCl).

Fremstilling af HCl

Fremstilling af HCl-gas


Sophie Gladov & Brit Berge 9.a

I dette forsøg vil vi fremstille Hcl-gas ud af noget vandfrit natriumhydrogensulfat og natriumchlorid (kogsalt). Rapporten vil indeholde billeder og illustrationer af forsøgene.

Teori
Start med at finde et forklæde og nogle sikkerhedsbriller, da du kommer til at arbejde med syre. Find så et stykke filtrerpapir, noget natriumchlorid og en ske.
Kernebegreber:
NaHSo4 = vandfrit natriumhydrogensulfat
NaCl= Natriumchlorid (kogsalt)

Vi startede med at tage 4 teskefulde NaHSo4 op på et filtrerpapir. Blandede det med 2 teskefulde NaCl. (Vi tog det af to omgange, da det så er lettere at få det ned i reagensglasset!) Derefter hældede vi det op i et reagensglas, som vi havde sat fast på et stativ med holder. Så puttede vi proppen i reagensglasset og satte urinposen i hullet af proppen. Derefter varmede vi så reagensglasset op indtil urinposen var halvt fyldt op. Da posen var halvt fyldt, knækkede vi slangen, for at lukke urinposen. Derefter satte vi proppen fra mundingen på.

Nu har vi fundet ud af at det, der ligger i posen er HCl-gas.!